VELKOMMEN

HER VISER VI BILLEDER FRA VORES TUR TIL HONG KONG, NEW ZEALAND OG THAILAND

søndag den 26. december 2010

Julen paa Koh Chang











Saa blev det juleaften. Vi deltog i en stor gallamiddag paa hotellet. Det var fantastisk rorende at se hvordan et folk, som ikke fejrer jul, havde gjort sig stor stor umage med at vi skulle faa en fantastisk aften. Der var levende musik, ballondans og stoledans hvor man kunne vinde praemier. Ungerne deltog med stor fornojelse, og Johanne vandt et penal hus. Der var optraeden af unge maend som jonglerede med ild, klovne og en elefant som optraedte. Endelig traditionel thailandsk dans og opvisning i thai boksning. Selv ejeren af hotellet gik paa scenen og gav 2 numre, dels et nummer fra Notting Hill og dels et andet crooner nummer, det slap han mindre godt fra.....Finn og jeg og mange af de andre deltager trak lidt paa smilebaandet.
Menuen var blandet, alt fra sushi over originalt thaikokken til stuffed turckey... Vi fik lidt af hvert.
Det var faktisk en helt igennem hyggelig aften. Og ungerne var traette da festen sluttede kl 1.00 med stort festfyrvaerkeri.

Julegaverne gav vi hinanden om morgenen d 24.

Den 25. slappede vi af ved poolen, Johanne lettere utilpas. Hun har haft enkelte opkastninger, men er nu i bedring, saa vi slipper nok for storre maveproblemer.

I dag har vi vaeret i junglen og ride paa elefanter, en ganske sjov oplevelse. En kaempe dyr som traeder saa forsigtigt. Jens synes han var supersej da han fik lov at sidde paa hovedet af elefanten og styre.

I overmorgen gaar det hjemad, vi bliver hentet af taxa og kort til lufthavnen i Bangkok. Er i Billund d 29. om formiddagen.
Vi glaeder os til at komme hjem, rejsen har vaeret lige tilpas af laengde og indhold. En helt igennem fantastisk tur.

lørdag den 18. december 2010

Sejltur nær Koh Chang

Det er i dag d 18/12-2010, juleaften naermer sig, men det kan ikke maerkes paa vejret her i Thailand, der er omkring 30 gr, hoj luftfugtighed, men let overskyet og noget blaesende. Det sidste bekymrede Finn noget i morges, vi skulle nemlig paa sejltur. Undervejs skulle vi snorkle.
Saa det var med let bekymring at vi satte os i taxaen i morges. Det gik over stok og sten til den sydlige by her paa Koh Chang, en by som staar paa paele ude i havet. Herfra sejlede vi ud. Vejret artede sig, ingen blev sosyge.  Og....vi saa de mest fantastiske koral rev, i tusinde vis af forskellige fisk, i alle mulige fantastiske farver.
En helt fantastisk oplevelse. Ungerne synes ogsaa at det var helt fantastisk.
Efter en rigtig god tur tilbage til havenbyen, ind i taxaen og saa en ny halsbraekkende tur over bjerget.  Vejen til tider saa stejl at bilen, en nyere toyota naesten ikke kunne komme op.
Det gik i vaeldig fart gennem de mange sving, resulterende i at Johanne igen blev koresyg, men denne gang dog uden opkast, omend hun havde fat i posen.
Til aften har vi nydt friture stegt blaeksprutte, gron karry ret med kylling og kinesiske foraarsruller, saa de lokale retter bliver  provet af.
Befolkningen er meget venlige og imodekommende. Paa baaden var der en ung mand som brugte lang tid paa at laere Johanne og Jens forskellige tryllekunster.
I morgen staar den paa afslapning ved poolen. Mandag skal Finn og Johanne paa Thailandsk madlavningskursus, det haaber vi andre at drage gavn af naar vi kommer hjem til kolde Danmark. Vi folger meget med i vejret derhjemme, sammen med landsholdet i kvindehaandbold og den mulige kommende konflikt mellem laegerne og regionen. Vi haaber ikke der bliver konflikt.

tirsdag den 14. december 2010

Bangkok

Saa er vi endelig kommet til Bangkok.
Tirsdag d 14/12 rejste vi fra Christchurch, efter at have overnattet den sidste nat paa et hotel naer lufthavnen. Dagen hvor vi afleverede tilbragte vi bla i The international Antactica center, et oplevelses center hvor man kan laere om sydpolen. Vi provede bla at kore i en Haglund baeltekoretoj som kan bestige stejle is bjerge, kore over op til 1.5 m brede  klofter og svomme paa mere end 3 m vand.
En ganske sjov oplevelse.
Dagen forinden provede vi gondolen i Christchurch, det gik rigtig fint derop, men saa gik den i stykker, og der var flere stakkels personer som blev fanget siddende i en lille gondol i 25 gr varme, det maa ikke vaere rart. Det betod at vi blev nodt til at tage en bus ned fra bjerget, saa forst en lille gaatur ned af det mest stejle stykke bjerg, saa i bussen og saa en 1 time lang koretur ad meget snoede bjergveje, jeg behover vel ikke sige at det varer noget inden denne familie skal i gondol igen.....

Vi er vel ankommet til Bangkok, blev hentet i lufthavnen af taxa som korte os til Bandra suites Hotel, her har vi faet en suite paa 26. sal. Ganske fint
Vi har faet fin morgenmad med frisk juice, polser,  brod og..... chokopops, det synes bornene er fedt, isaer Johanne synes det er rigtig sjovt at smage paa retterne, isaer den friske frugt. Ida har  spiste nudler og polser til morgenmad.....det er nok ikke lige saadan kostvejledningen er...
Kl 12 bliver vi igen hentet af taxa, og saa venter en 5-6 timers lange koretur til hotellet i Koh Chang.

Iovrigt saa er det forste indtryk af Bangkok, at det er svaert at faa luft her....smog....
Billeder fra de sidste dage folger senere, vi har lidt besvaer med vores egen computer, den har faaet hedeslag.

fredag den 10. december 2010

Kaikoura


Jens tæt på dyrelivet her tager han billeder af en pelssæl.

New Zealand producere rigtig gode vine og her er en af vinmarkerne

Her er en stor og "mærkelig" and

I Christchurch var der en stor botaniske have med rigtig mange af vores favorit blomster herunder denne nøkkerose

Jens og johanne under en kæmpe "ananas"

Denne paua har usædvandlig flot perlemor når den bliver poleret

Ingen hval tur øv, øv øv. Efter at have været i Kaikoura i 2 dage må vi indse at der ikke bliver nogen hvaltur for vores vedkommende.
Første dag var alle afgange aflyst pga for kraftig blæst. 2. Dag advarede firmaet kraftigt mod søsyge, og da vi alle har tendens til søsyge valgte vi at blive hjemme.
Set i bagspejlet helt sikkert den rigtige beslutning, vi talte nemlig efterfølgende med en dansk familie som havde været afsted. De fortalte, at mere end 1/3 af dem ombord var meget søsyge, det gyngede vildt og da de endelig fandt en hval, ventede de i mere end 1 time før den kom til overfladen, hvorefter de så den ganske kortvarig før den igen dykkede.
Vi kørte en tur til Point Kean, tæt ved Kaikoura hvor vi var ganske tæt på pelsælerne. Som det også fremgår af billederne.
Derefter tog vi til Hamner Springs hvor vi nød de thermiske bade. Meget afslappende at sidde i 35-40 gr varmt vand mens det er betydeligt køligere omkring. Tænk man kan faktisk ret hurtigt vænne sig til svovl lugten. I Hamner boede vi på Mountain view top 10 holiday park.
Næste dag kørte vi til Christchurch. Her har vi indlogeret os på Christchurch Top 10 holiday park, helt ok camping plads, med pool, og biografforestilling hver aften. I skrivende stund er Jens og Johanne over at se Robin Hood, Ida synes det er lidt for voldsomt, så hun ser bjørne brødre på dvd´en.
I dag har vi været turister ”down town” været i botanisk have og på Canterbury Museum hvor vi har set fortidens dyr, dinosaurer og fugle. Set hvordan de tidlige indfødte levede. Museet var ved at lægge sidste hånd på en ny udstilling om det nylige store jordskælv som var her i Christchurch. 7,1 på richter skalaen.
Rundt om i byen er der få tegn på jordskælvet, tagsten som er løse, flere kirker med tårne som er støttet af stillads. Men ellers ingen tegn.
De næste dage vil vi bruge her i Christchurch, inden vi mandag afleverer camperen, for tirsdag at flyve til Thailand.
Vi har en del problemer med computeren, så derfor er vi ikke on-line hverdag.
Håber alt vel hjemme i vinterklædte Danmark

mandag den 6. december 2010

Jens´ blog indlæg

Hej alle sammen
Jeg har oplevet mange spændende oplevelser. Vi fløj fra Billund til München og der fik vi vores aftensmad. Og fra München skulle vi flyve til Hongkong og det tog 11 timer!!. Der besøgte vi min mors fætter. De bor på 37. etage. Vi var der i næsten 4 dage, så fløj vi til Auckland det tog også 11 timer.
 I Auckland lånte vi en autocamper og kørte afsted. Vi startede i Takapuna og der var vi i to dage. Der var nogen drenge jeg legede med. Jeg har set kaori træer de er kæmpe stor og meget gamle ca. 2000 år. Derfra kørte vi til Waitomo der var en rigtig god pool. Næste dag så vi 3 huler, i den ene var der glowworms, og i den anden var der en spindel trappe med en hellig sten i bunden. I Rotorua prøvede jeg zorb det var vildt sjovt zorb er en rund kugle man kan sidde inden i og så bliver man skubbet ned af en bakke. Jeg har set Mount Dome  den er fra ringenes herre.
Jeg har set maori show, en maori er en slags indianer. Jeg har set deres krigsdans som hedder haka, de rækker tunge og viser store øjne, og de klasker sig på lårerne når de er færdig med deres krigsdans. Det mad vi fik var lavet under jorden, og de kalder det hangi. Så skulle vi over på sydøen
Sejl turen her over var fin, vi startede med at besøge Svend, Hanne og Ninna deres farfar og farmor er fra Bryrup. Jeg har prøvet at sejle i jet boat. Den kan sejle 85 kilometer i timen den kan dreje hele vejen rundt næsten på en tallerken. Jeg har prøvet at køre i sådan en slags Moon car bare uden pedaler den køre fordi det går ned af en bakke. Det var sjovt.
Jeg har været på Milford sound en lang bustur især for mig for jeg bliver nemt køresyg. Så en smuk sejl tur. Jeg har set sæler, pingviner, albatrosser, ske-storke, og rigtig mange får, køer og elghjorte. I dag skulle vi have set hvaler men det er aflyst på grund af blæsevejr og tåge.
 jeg glæder mig til at se jer og spille fodbold med jer
glædelig jul og godt nytår håber I får gode julegaver
kærlig hilsen Jens 

søndag den 5. december 2010

Moeraki Boulders






Fra Dunedin igen nordpå ad hovedvej 1, men inden vi forlod Dunedin måtte vi dog se verdens mest stejle gade, nemlig Baldwin street. En ganske stejl fornøjelse at gå op ad, men se billederne, den var ganske stejl.
Fra Dunedin som sagt videre nordpå ad hovedvej 1. Frokosten indtog vi ved Shag Point. Finn og Jens gik en tur langs vandet (på trods at blæsten) de så enkelte sæler. Herfra videre nordpå til Moeraki, eller rettere sagt lidt nord for Moeraki, her ligger langs kysten nogle store kuglerunde sten, såkaldte boulders. Man ved ikke hvilket naturfænomen som skabte disse sten, men en teori går på at stenene er opbygget omkring kerne af et forstenet dyr, fx forstenet  krybdyr. Under alle omstændigheder en seværdighed. Rigtig hyggeligt at sidde i cafeen, spise kage, drikke sodavand og cafe Latte og stirre ud over det blå blå hav.
Videre nordpå til Oamaru hvor vi indlogerede os på Oamaru Top 10 Holiday park. Om aftenen en lille gå tur til havnen og her så vi flere hundrede små blå pingviner komme i land, efter en hel dag til søs for at finde mad, ganske sjovt at se de små fugle komme i lande, vade op ad stranden og fortsætte til deres reder, nogle gange 100 m eller mere.
Der er ikke taget billeder af fænomenet da det ikke var tilladt. Men en hel sjov oplevelse, om end ungerne synes at det var noget hårdt at gå tilbage gennem byen på den forkerte side af kl 23.
Næste dag videre nordpå, til Rakaia, en nærmest begivenheds løs dag. Dog var vi lige ude at få lidt frisk luft ved Caroline Bay, og der var marked med sækkepibe musik.
Det bedste man kan sige, om pladsen var at der var en lille pool på pladsen. Så ungerne var selvfølgelig i vandet. Ellers Igen en plads nær en jernbane i dette tilfælde, men ellers har vi jo et par gange oplevet en plads nær en lufthavn.
I morgen videre til Kaikoura, der skal vi se hvaler, og vi glæder os.

Dunedin 3-4 dec.







Vi ankom i går, efter ca 40 km kørsel, så ikke nogen anstrengende dag i bilen.
Første indtryk af Dunedin var gråvejr, noget køligt, meget stejle gader, og som regel et lyskryds med rødt lys hvor det var allermest stejlt. Men Finn er blevet ret hård til at finde koblingspunktet, så det gik uden det store sværdslag.
Relativt nemt fandt vi vores campingplads, Aron top 10 holiday park, et helt udmærket sted, som til børnenes store glæde har overdækket pool. De tilbragte lang tid i vandet i aftes, øvede sig i at svømme, springe, og vise bar ende etc etc.
I dag kørte vi ud til Otago Peninsula, en ca 30 km lang halvø som stikker ud i havet øst for Dunedin. Vejen derud smal og snoet, så Finn skuldre sad ret langt oppe, da vi endelig nåede derud. Men smuk tur.
Første stop var Penguin place, et privat foretagende som forsøger at udgå udryddelsen af den guløjede pingvin.  Vi så såvel den lille blå pingvin som den guløjede.  Fra skjul ca 4-5 meter fra pingvinerne kunne vi se dem ganske nær. En god guide gjorde turen ganske god.
Herfra kørte vi yderlig 5 km, og endte hermed helt ude på spidsen af halvøen, Tairoa head. Her ligger Royal albatross center. Igen først en guidet tur, som startede med let indførsel i albatrossens levemåde. Når den som unge forlader reden, varer det mellem 6-8 år før den igen sætter fod på land. I al den tid er den på havet omkring antarktis.
Albatrossen har i øvrigt et vingefang på op til mere end 3 meter, ganske imponerende fugl.
Så blev vi ført op i observatoriet, aktuelt er der ca 150 fugle i reservatet, heraf ca 30 ynglende par.
Der var ingen garantier for, at vi ville se en flyvende fugl.
Men vi havde ikke stået ret lang til i observatoriet før ikke kun 1 men 3 fugle var på vingerne. Helt fantastisk oplevelse som ikke blev mindre af, at vejret var godt med blå himmel.
Vi så ikke kun albatros, men også almindelige måge, ske-stork og skarv (en sjælden Stewart Island shag) samt vilde kaniner og sæler. En oplevelse som var alle pengene værd.
I morgen går turen videre nordpå ad vestkysten.

torsdag den 2. december 2010

Milton

Ikke meget at berette i dag, vi har kørt fra Queenstown til Milton, havde egentlig planlagt ophold før på ruten, men først kunne vi ikke finde den planlagte plads.  Senere syntes Randi ikke, at en plads i Millers flat var ok, så derfor kørte vi videre….
En plads i Beaumont tog ikke mod visa kort, og det var ikke muligt at hæve kontanter i byen. Efterhånden var vi trætte, sultne og lettere irritable.
Endelig fandt vi et sted i Milton. Har fået et powered site i noget som ligner byen´s park. Der er legeplads, svømmehal, hvis man ellers kan kalde et pool med overdækning af plastik plader for en svømmehal. Men ungerne synes, det er fantastisk, og når entreen til badet kun er 1 $ så går det.
Efter aftensmad, svømmetur og hygge er roen genoprettet.  Specielt Johanne synes det er fantastisk med 2 jordbær sæsoner på 1 år, jordbærrene hernede smager næsten som de danske, så hyggen i aften er jordbær med mælk og sukker.
Randi synes det er fantastisk med 2 sæsoner med roser, pæoner og andre blomster i flor. Især roserne hernede er helt fantastiske.
For at vise et enkelt billede fra dagen, så kommer billedet af stedet hvor vi indtog vores frokost. Nemlig ved bredden af en flod, ganske hyggeligt.
I morgen videre mod Dunedin.

Milford









Efter en lidt urolig nats søvn = urolig for at sove over…. Stod vi tidligt op = 06.00
Og efter bad og morgenmad blev vi afhentet på campingpladsen og kørt til start stedet for Real journeys tur til Milford Sound. Turen varede mere end 12 timer og inkluderede ca 600 km´s kørsel og godt 2 timers sejltur på Milford Sound, som egentlig ikke er et sund, men en fjord (en dyb kløft som har fundet vej til havet, i dette tilfælde Tasman havet, skåret af en gletcher) Vores Buschauffør hed Tracy, og ud over at være rigtig god til at køre bus, vidste hun rigtig meget om naturen/ områderne som vi kørte igennem.  Vi lærte meget og dyr og fauna undervejs.
Der var en kort pause i Te Anau, vi fik lidt at drikke og Johanne kom sig en smule af den køresyge som hun havde fået, og som havde resulteret i opkastning. Heldigvis kom hun sig hurtigt, og klarede resten af turen uden problemer.
Undervejs så vi de mest fantastiske dale og bjerge, og bussen var heldigvis indrettet til formålet, dvs fantastisk affjedring, store vinduer, incl vinduer i loftet, sæder let på skrå og let forskudt så alle fik maximal udsigt. Man føler sig meget meget lille når man sidder og kigger direkte op på et bjerg som er mere end 2000 m højt. Mange steder var skyerne længere nede end bjergtoppene.
Endelig omkring kl 13.20 ankom vi til Milford, her hurtigt ombord på skibet og så sejlede vi ellers ud i Milford Sound, igen fantastiske bjerge, større og mindre vandfald. Skibet sejlede ganske tæt på disse vandfald omkring 1-2 m fra klippevæggen.
Vejret fantastisk, let vind, næsten skyfrit, ganske heldigt i et område hvor det ellers regner 200 dage om året, i alt falder der omkring 6-9 m vand om året.
Undervejs ud af fjorden så vi sæler.
Tilslut rundede vi lige begyndelsen af Tasman havet, her lidt mere bølgegang, og alle kan vist skrive under på, at skulle vi være der ret meget længere, ville flere af os blive nødt til at få fat på bræk-poser.
Heldigvis vendte båden og sejlede ind i fjorden igen, nu for at sejle nær den anden side.
Efter 2 ¼ times sejlads tilbage i havn, ind i bussen og tilbage mod Queenstown.
Vi ankom til Queenstown kl 20.00 efter en helt igennem fantastisk dag. Meget meget smuk natur, næsten ikke berørt af menneskehånd.
Vi var trætte og valgte den nemme løsning på aftensmaden, nemlig restaurant. Mexikansk mad, ikke dårligt efter en forunderlig dag.
I morgen videre mod Dunedin.

Queenstown 2.








tirsdag den 30. november 2010

I dag er søndag d 28.11 altså har min far fødselsdag, stort tillykke herfra far, efter New Zealandske forhold har du opført dig ganske eksemplarisk det forgangne år, solen har skinnet fra en skyfri himmel og der har været mere end 26 gr. Vi håber du har haft en rigtig god dag…
I dag startede vi med at køre ned til lake Wanaka, ungerne fik en lidt kold men dejlig svømmetur i søen, og vi fik bestilt cruise til Milford Sound.
Herfra over bjergene til Queenstown. 67 km af en snoet og bakket vej, på et tidspunkt var vi i mere end 1000 m højde, og kørte på den højst beliggende asfalterede vej i New Zealand. Hårnålesving nedad…. Ikke specielt sjovt, men Finn kører godt og sikkert.
Efter nedstigningen fra bjerget havde vi brug for noget afslappende, så vi tog til stedet hvor hele ”epidiemien” med bungy jump begyndte, så flere springe, 43 m ned fra en flot gammel bro, men en elastik om benene.
Vi sprang ikke…. Men hvis Jens havde vejet 35 kg, så tror jeg at han havde prøvet.
Vi har indloget os med Queenstown Top 10 Holiday park.
I morgen er planen at vi skal med jet båd op ad søen/floden. Sidenhen med gondol til skyline, et stod højt oppe på bjerget.

mandag den 29. november 2010

Wanaka






Videre sydover mod Wanaka, en by som ligger ved søen Wanaka.
Under vejs ser vi flere flotte vandfald, nemlig Thunder Creek falls og Fantail falls, imponerende når vand styrter ud over klipperne og ned i det blå blå vand.
Men specielt så vi de såkaldte blue Pools, område på floden hvor vandet pooler op, det har en helt fantastisk turkis blå farve. Og stående på hængebroen over, var det meget smukt. Det er ret bemærkelsesværdigt hvor meget der er gjort ud af adgangsforholdene til disse attraktioner, der er lavet fine sti systemer belagt med det fineste grus, nøje afmærket og afgrænset. Træflader er beklædt med fx ståltrådsnet så det ikke bliver glat hvis det regner.
Igen var vi noget plaget af de s…. sandfluer, men med lidt myggespray gik det nogenlunde.
Fra Blue Pool videre sydover ad hovedvej 6, sidst på eftermiddagen nåede vi Wanaka hvor vi indlogerede os på Wanaka Top 10 Holiday park, der var pool så der gik ikke mange minutter før ungerne var i poolen.
Vejret helt fantastisk, sol fra en skyfri himmel.
Efter aftensmaden en lille rask gå tur til by centrum (ca 5 km i alt), vi skulle jo have dagens is.
Wanaka ligger lige ned til søen af samme navn, en fantastisk smuk sø, men bjergene i baggrunden, ret forunderligt at sidden i mere en 20 gr varme og se op på sneklædte bjerge.
Herefter en rolig nats søvn, om lidt varm og så må Finn og jeg sande at fuglene står tidligt op her i Wanaka, jeg tror ikke kl var mere end ca 3 da ”koncerten” startede.
I morgen kører vi videre mod Queenstown.