Motueka

Efter en rimelig nat´s søvn = ingen fly gjorde vi os hurtigt færdig, og kørte tilbage til Nelson for at gå på marked, det var dog ikke den helt store oplevelse, så vi brugte ikke megen tid der. Så vendte vi bilen nordpå og kørte mod Motueka, hvor vi skulle besøge Peder og hans familie.

Ret hurtigt nåede vi derop, Motueka er det mest solrige sted på New Zealand, og også denne dag skinnede solen fra en skyfri himmel.

De viste os Kaiteriteri stranden, et ganske fantastisk sted som man når til af snoede veje, i bjergrigt terræn. Heldigvis havde vi lånt Peder´s 4-hjulstrækker (med automatgear), ellers var vi aldrig kommet derop. Vi voksne snakkede, mens børnene fangede små fisk og rejer. Derfra kørte vi til Split appel rock, denne gang af endnu mere snoede og bakkede veje. Man kunne godt blive lidt svimmel hvis man så ud over kanten, højt ned, og intet autoværn…..

Igen en fantastisk strand, og så denne store runde sten delt på midten. Myten siger at havguden og skovguden hver især hævdede, at de ejede stenen, uenigheden medførte at skovguden sendte pil afsted, den ramte stenen som blev delt på midten.

Ungerne nød stranden, meget optaget af at indsamle muslinger, som vi sidenhen spiste til aftensmad.

Hjemme igen stod den på grill mad og hygge, en helt igennem dejlig dag. Natten tilbragte vi i camperen, i Peder´s indkørsel.

Næste dag kørte vi via Murchison til Westport. I Murchison gik vi over New Zealands længste hængebro, The Buller Gorge Swingbridge. 110 m lang og 17m over floden, en ganske grænseoverskridende ting, især for Randi.. (let højdeskræk), tilbagevejen klarede Jens og Finn som en tandem svævetur med svævebane.

Sidst på dagen indkvarterede vi os på Seal Colony Holiday Park, ganske fint sted nær Carter Beach, stranden er med fint sand, ingen sten, dejligt.

I morgen står den bla på sæler.