Waitomo caves. 16.11.10

Friske og veludhvilede vågnede  vi tidligt. Fik morgenmad og gjort bilen klar, og så var vi klar til at køre til hulerne, som lå mindre end 5 min. kørsel borte.  Vi havde købt billet til alle 3 huler.

Vi startede i Aranui hulen som er den mindste og tørreste af hulerne, ca 280 m dyb, men med en ”naturlig” indgang. Tør forstået således at der ikke flyder en flod igennem hulen.  Hulen blev opdaget af maorien Aranui, og han ”solgte” hulen til den New Zealandske stat i 1910 for 20 pund, og ingen royalties….Maorierne har fortrudt det siden med de priser de tager for billetter…..

Hulen er især præget af stalamitter og stalakitter. Ganske forunderligt at gå så mange meter under jorden, og, må jeg sige, en smule klaustrofobisk, specielt hvis man kommer til at tænke på jordskælv i Christchurch og chilenske minearbejdere…..

Næste hule var Rutarui. En stor hule, mere end 5 km gange i alt. Specielt indgangen til hulen var speciel. En spiral ned i jorden (kunstig).

Hulen er lavet ved erosion af vand, vind og jordskælv. Igen stalakitter og stalamitter. Vi fik en lang og fin rundvisning, igen mange mange meter under jordoverfladen, og ofte med en brusen/brølen fra floden som løber gennem hulen.

Sidste hule var Waitomeo glow cave, en mindre hule,men helt speciel idet  der er mange glow wormes, orme, eller rettere sagt maddiker, hvis afførring = po po  på new zealandsk er lysende som små stjerner. Der er tusindevis på loftet af hulen, og siddende i en lille båd, sejlende rundt på den underjordiske flod var det en dejlig oplevelse.

Der måtte ikke tages billeder i Waitomo glow hulen, hvorfor I desværre ikke kan se fænomenet, men Finn har taget et billede i Rutarui hulen som viser enkelte glow wormes.

Natten tilbringer vi på Taumarunui Holiday park, en campingplads nær floden, Finn lånte en flue stang af ejeren af pladsen og tilbragte en time ved floden, men uden resultat.

I morgen kører vi videre til Lake Taupo.

Rent campers here: http://www.apollocamper.co.nz/