VELKOMMEN

HER VISER VI BILLEDER FRA VORES TUR TIL HONG KONG, NEW ZEALAND OG THAILAND

tirsdag den 9. november 2010

Whangarei falls

Efter en dejlig nats søvn forlod vi Takapuna og kørte nordpå mod Whangarei. Vi tog hovedvej 1 nordpå.

Frokosten indtog vi i en lille park på bredden af en lille flod. Meget hyggeligt, og solen skinnede. Finn er ikke særligt imponeret af vandløbene her i New Zealand, han synes, de er temmeligt beskidte.
Efter endt frokost, kørte vi videre nordpå, godt underholdt af radioen, bilen er udstyret med en såkaldt turist radio, som fungerer via GPS, dvs hvis der er en turist attraktion i nærheden, så fortæller speakeren om det. Det fungerer rigtig godt.
Efter nogle timers kørsel endte vi i Whangarei hvor vi så Whangarei vandfaldet. Et 26 m højt vandfald, meget fotogent ,som det fremgår af billederne.
Efter en noget turbolent køretur ud af Whangarei  (det er meget svært at finde et supermarked, når man ikke kan læse et helt banalt kort…men igen er new zealænderne helt fantastiske til at hjælpe, tegne og forklare.
Efter endnu ca 50 km kom vi til Otamura Bay ved den lille by Whananaki. Et såkaldt ”doc campersite” dvs en primitiv camping plads, toilet = hul i jorden og koldt vand, men med en helt fantastisk beliggenhed, der var en helt fantastisk strand, udsigt til nogle små øer.  Det er i dette farvand, at der er noget af det bedste dykning i New Zealand.
I øvrigt har vi læst, at der er rigtig mange får her i New Zealand, men vi ser hovedsageligt køer, mange køer, og på små stejle græsmarker, stalden hvor de malkes er ofte et halvtag med diverse malkemaskiner langs den ene side. Det virker noget primitivt.
Ellers præges naturen af farven grøn i alle nuancer, der er mange eksotiske planter, mange flotte blomster.








2 kommentarer:

  1. Hej Jens jeg savner dig allerede rigtig meget. vi skal snart til indendørs stævne ærgeligt du ikke kan være med. det er kedeligt i skolen uden dig. men heldigvis kan jeg være sammen med marcus.h det ser rigtig dejligt ud der hvor i er .k.h. Emil

    SvarSlet
  2. Fantastisk flotte billeder - både det fotograferede og billedkvaliteten !
    Det lyder til at I har en super tur, håber det fortsætter sådan.
    Pas godt på jer selv

    Mvh
    Mikkel Knudsen

    SvarSlet