Så nåede vi Sydøen



Mount Dome



Efter omkring 2 uger på Nordøen har vi nu krydset havet.

 Fra Waitomo kørte vi sydøst over mod lake Taupo, undervejs med ophold på Taumarunui Holiday Park, hvor det mest interessante var at Finn fik lov at låne ejerens fluestang 1 times tid, men dog uden bid.

Dagen efter kørte vi videre ad hovedvej 47 mod lake Taupo. Skøn tur, flot vejr og flot natur.

Det ”spidse” bjerg er Mount Ngauruhoe, bedre kendt som Mount Dome fra Ringenes Herre, 2291 m højt.

Herfra kørte vi til Turangi, en lille by ved den sydlige ende af Lake Taupo. Her boede vi på Parkland Holiday park, hvor det bedste man kan sige var, at der var pool, til børnenes store fryd. Vi brugte noget at dagen til en rask gåtur langs floden, solen skinnede og det var varmt, især Ida synes at det var vældigt hårdt, men lovning om is gav ekstra krudt…..På gåturen gik vi bla over ”major Jones´hængebro”

Næste dag kørte vi videre sydover, undervejs besøgte vi Tongariro National Trout Centre, Finn var mildest talt ikke særlig imponeret, specielt fisketrappen var ”oldnordisk” og ikke fungerende.

Fra Trout Centret videre sydover ad ”desert road”

Finn og jeg er enige om at New Zealand forsøger at komme arbejdsløsheden til livs ved at renovere samtlige veje i landet….der er hele tiden vejarbejde.

Efter en længere køretur kom vi til Waitarere Beach nær byen Levin på syd-vest kysten af Nordøen, En Ok campingpladsen med kort afstand til stranden og det Tasmanske hav, dejlig strand, dejligt vand. Men Poolen var mildest talt ulækker…

Endelig nåede vi dagen efter til Wellington, den sydligste by på Nordøen, og landets hovedstad. Vi fik et ”powered site” på havnen og så gik vi ellers på sightseeing i hovedstaden. Ida fik nye sandaler, det var tiltrængt.

Vi tog Cable car banen til botanisk have, som ligger højt over Wellington, flot have, fantastiske roser, som jeg ville ønske vi kunne dyrke i Katrinedal, specielt så jeg en opstammet rose som hed Falstaff og en anden flot rose som hed Waimarie. Terræneret er bakket og kuperet, så efter en fin gåtur var det tiltrængt med en pause i cafeen i haven, sodavand og kage til ungerne, cafe Latte til forældrene, den bedste endnu på turen… Efter en nat i hjertet af storbyen med deraf følgende larm, lys etc etc kørte vi til færgen og fik en rolig 3 timers overfart til Picton.

Det umiddelbare indtryk af Sydøen, lidt mere overskyet, men også flot natur, omend Finn især synes at det hele er en noget påvirket af menneskehånd, der er dyrket græs og træer hvor det kan lade sig gøre. Vi har i dag kørt gennem mange mange vin marker, uden dog at smage på produkterne, men det må komme senere… hvor vi ikke skal køre.

Slutteligt er vi nu landet i Tahunanui, en lille flække lidt nord for Nelson. Finn og jeg er begyndt at smågrine, for lufthavnen ligger lige i nærheden, så flyene kommehyppigt forbi, og de er ikke ret langt oppe… Gad vide om det bliver ved hele natten….I morgen skal vi besøge Peder og familien i Motueka.